§ 10 Forandringer

10.1 Andelshaverne er berettiget til at foretage forandringer inde i boligen. Enhver forandring skal – inden den bringes til udførelse - anmeldes for bestyrelsen.

 

10.2 Andelshaverne er ikke berettiget til at foretage forandringer af boligens ydre eller redskabsskure og carporte, med mindre bestyrelsen inden arbejdets iværksættelse har godkendt forandringen. Bestyrelsen kan nægte at godkende en anmodning om forandring, såfremt bestyrelsen skønner, at forandringen vil være uhensigtsmæssig eller skønnes at ville stride mod andre andelshaveres interesser.

 

10.3 Alle forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarlig i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter.

 

10.4 Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen eller tilladelse efter andre offentlige forskrifter, skal tilladelsen desuden forevises for bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes.