§ 9 Vedligeholdelse

9.1 Al vedligeholdelse inde i boligen påhviler andelshaveren, bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger og bortset fra udskiftning af yderdøre samt vinduer. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, såsom f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde.

 

9.2 Al vedligeholdelse af bygningen udvendig herunder fællesareal påhviler andelsboligfor-eningen.

 

9.3 Al vedligeholdelse og fornyelse af carporte påhviler andelshaveren. Undtaget herfra er malerarbejde, der for at sikre et ensartet udseende foretages af andelsboligforeningen.

 

9.4 Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også forringelser af boligen, som skyldes slid og ælde.

 

9.5 Generalforsamlingen fastsætter nærmere regler for, hvorledes den udvendige vedlige-holdelse, herunder vedligeholdelse af havearealer, skal foretages. Der henvises i øvrigt til foreningens ordensregler, jf. §12.

 

9.6 Såfremt en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget indenfor en nærmere fastsat frist. Foretages den fornødne vedligeholdelse ikke inden fristens udløb, kan bestyrelsen lade arbejdet udføre for andelshaverens regning. Ved gentagne tilfælde kan andelshaveren ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel, jf. § 21.